Vejle - Brøndby 02-08-2021

Det var en helt fantastisk tur til Vejle i går. 10 busser var afsted, flere af dem var dobbeltdækkere. Det har jeg aldrig oplevet før. Nogle gange har vi været 4 - 5 busser afsted. Men aldrig så mange. Det var jo lidt af en særpræget form for bustur i går. Rigtig mange pauser fordi der måtte ikke nydes alkohol i bussen. Det var ok, men uvant og jeg bryder mig ikke så meget om at "nyde" øl på den måde. Så der blevet drukket rigtig mange colaer, redbull og andre alkoholfri drinks undervejs .......... Det gik som det plejer. Brøndby var superseje lige i starten og skulle have scoret flere mål, men det gjorde vi så ikke. Nu er min tro på CV og Frederiksen snart ved at være brugt op. Ikke helt endnu, men det kan ikke være rigtigt at vi skal så mange points bagud før vi begynder at lære noget. Det var godt at vi fik købt Cappis fra Hobro. Han bliver rigtig god og han scorede jo også det udlignende mål for Brøndby til 2-2. - Vel i og for sig var den scoring rimelig efter spil og chancer.
Uddrag fra kampen

Tilbage