Hobro - Brøndby 30-07-2018

Hvilken tur til Hobro . . . . Vi startede kl. 07:45 (ca) med morgenmad i hytten. Hyggeligt. Vi var sådan ca 15- 16 mennesker. Kl. 09:00 var bussen der fra DGI byen, og det var med vores sædvanlige chauffør. Dejligt. Sikken en stemning der var straks fra start. Der findes ikke noget bedre end dette. Mange siger, det er "kun" fodbold. Men det er meget, meget mere. Det er alt. Det er følelser. Denne tur blev også til noget særligt, da vi var på restaurant, både på udturen og på hjemturen. Ellers noget Brøndby Support har holdt sig langt væk fra. Ikke fordi vi laver ballade, men fordi andre supportgrupper har gjort sig uheldig bemærket, og Brøndby Support vil gerne have, som officiel representant for Brøndby, sige sig fri for at være indblandet . Men som sagt det gik jo som det skulle. Ingen problemer . . . .
Selve kampen kunne man godt se at vi ikke er helt samspillet endnu. Men sindssygt vigtigt, vi kæmper til det sidste. Det lykkedes. Michael Uhre scorede i allersidste tillægs minut til 1 - 2. Da det stod 1 - 1 tror jeg at alle vi på stadion lod tankerne gå tilbage til sidste sæsons kamp mod Horsens. Jeg kan godt se det bliver en lang vej, at komme ud det. Men heldigvis lykkedes det i går.
Se uddrag fra kampen her
Tilbage