Fck - Brøndby 10-08-2021

I søndags var det så Brøndbys tur til at være i parken. Efter vi havde spist dejlig Brunch i hytten, kørte vi mod København. Sagt med det samme, vi tabte. Det er så i orden, men fck fans er virkelig så uintilligente. Røgbomber til at starte med så kampen måtte afbrydes i mange minnutter er ikke okay. Romerlys har jeg ikke noget imod, for der er begge klubbers fans trods alt blevet mere fornuftige.. Det værste var dog efter kampen hvor vi skulle ud til bussen. Der stod nogle unge knægte fra fck iført hvide trøjer og provokerede. De havde jo lige vundet. Jeg forstår det ikke. Politiet forsøgte at tale dem væk, men pludselig kom en stor gruppe af Brøndbyfans spurtende mod det hegn hvor fck fans stod bagved. Jeg tror hegnet blev flyttet fem-seks meter. Men det holdt. Så gik politiet i aktion og fik de fck fans helt væk. Det var den første dårlige oplevelse... Der var jo kanon meget trafik på gaderne omkring parken, så vi måtte køre store omveje. Blandt andet igennem Nørrebro. Der blev pludselig smidt en masse ting på bussen udefra og da vi kiggede ud så vi en halvsnes ganske unge piger iført hvide fc trøjer, vil tippe dem til 12-13 år max, der løb ved siden af bussen med fucktegn og andre mærkelige tegn. Vi har også mange unge mennesker i bussen. De blev meget sure og råbte til chaufføren at han skulle lukke døren op. Godt han ikke gjorde det. Men hvor er forældrene henne til disse børn.Dette var den anden dårlige oplevelse.... Da køreturen sidste uge til Vejle og hjem også var rigtig dårlig, så er det for mig nok sidste chance med turen til Odense her sidst på måneden. Den skal i hvert fald blive god for at jeg fortsætter med at køre med Brøndby support, desværre. Selve kampene på stadion kunne ikke være bedre, både i Vejle og i parken ..... Jo, måske lige at vi havde vundet.
Uddrag fra kampen

Tilbage