Endelig var landskampspausen
overstået. Jeg tror de 14 dage var de længste der er. Godt nok,
gudskelov, var der en dejlig pensionist frokost ind imellem. Det
var fint. Den var jeg godt nok glad for. . . . .
Søndag aften var der så kamp på Brøndby stadion. Brøndby og FCN.
Det plejer at være nogle gode kampe og som regel også målrige.
Det var ingen undtagelse her. Seks mål blev der scoret. Fire til
Brøndby, og to til FCN i en rigtig underholdende kamp, hvor
Brøndby var bedst i første halvleg og med FCN som de bedste i
anden. Men vandt det gjorde vi, fortjent.