Kære, kære Karen...
Jeg fløj i læ af dig hele vort liv.
Du var der når mine vinger var trætte.
Du sørgede for at jeg så verden oppefra.
Du lærte mig at finde vej
Lange, lange udflugter tog jeg på
altid vendte jeg tilbage

Dine vinger blev trætte.
Vi din familie forsøgte at give dig læ.
Sammen fløj vi hid og did i stormen.
Forvirrede og bange
Kunne vingerne bære

Vi Crash - landede sammen.
Pludselig var jorden alt vi så.
Dine vinger gav op -
Du fik fred

Tilbage kæmper jeg for at lære at flyve igen.
Lettede en smule
og tumler om på jorden
slår mig, er fortvivlet, bange og alene

Et sted i nærheden
kæmper vores datter med sine vinger
forsøger at skjule det
men jeg kan se kampen er sej

 
 

                                                                              Januar 2002